Røde sandwich brød

Røde sandwich brød

Ca. 16 stk sandwichbrød


Ingredienser

2 røde peberfrugter (300 g)

25 g gær

1 tsk. salt

150 g fuldkornsmel

1 sammenpisket æg

ca. 300 g hvedemel

1 dl A-38

Til pensling: Saltvand


Sådan gør du

Blend peberfrugterne, til de er helt findelte. Opløs gæren i de blendede peberfrugter, og tilsæt salt og fuldkornsmel. Rør det godt sammen, og tilsæt æg og A-38. Rør det meste af hvedemelet i, og ælt, til dejen er smidig og slipper skålen.

Lad dejen hæve lunt under et fugtigt klæde, til den har fået dobbelt størrelse – ca. 60 min.

Slå dejen ned, og rul den ud til et rektangel på ca. 40x20 cm. Skær 14-16 rektangulære stykker, og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Lad dem hæve under et fugtigt klæde i ca. 60 min. Pensl med saltvand, og bag dem til de er let gyldne. Bag dem i en 225° forvarmet ovn i 10-12 minutter.